Restaurant Bacchus

Vin

I udviklingen af vinkortet har vi søgt efter vine fra mindre producenter og som skiller sig ud på smag og metode. Hver eneste flaske på kortet er nøje udvalgt personligt af Stephane.

Filosofien og meningen bag Bacchus’ vinkort er at give vores gæster en unik vinoplevelse uanset aftenens budget. Samtidig vil vi gøre det muligt for vores gæster at smage flere vine ved at tilbyde et bredt udvalg af vine, der kan købes pr. glas. Dette kalder vi Bacchus Vinselektion.

Bacchus Vinselektion består af et skiftende udvalg af mousserende-, hvide-, røde- og dessertvine, som sælges pr. glas. For at kunne tilbyde nogle spændende vine på denne måde handler vi med flere mindre leverandører som hver er specialiseret indenfor deres område.

Bacchus – Fordi livet er for kort til dårlig vin.